HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Tryktab - hvor kan det opstå
Suneolsen
Hej

Har et anlæg fra Derxel und Weiss fra 2017

Har oplevet lidt skiftende tryktab på det. Det bliver fyldt fint op med brine, når der er service til 1,5-2 bar, men så falder det rimeligt hurtigt i løbet af nogle mdr. til 0,2, men kører stadig fint.

De første par år, tænkte jeg det var, pga. lidt luft eller andet, men i dec. 2020 fik jeg så en til at tjekke den det.

Ham der har installeret det, havde ikke tid til at tjekke det selv, derfor hanviste han til en han arbejde sammen med

Han tjekkede anlægget, og der var ikke tegn på der skulle komme brine ud, hverken synligt eller ved trykprøve.
Han tjekkede han de to ventiler der var på de rør mellem jordslangen og anlægget, og proppede dem faktisk og satte en ny på, og satte en ny på. Tryk testede med 3 bar og fandt ikke noget fald i tryk i løbet af et par timer, men efter et par mdr, var der så igen kun 0,2 bar og nu er der så ca. 0.

Så har der været en fra forsikringen og kigge lidt, men han fandt heller ikke noget.
Der er heller ikke nogle synlige tegn på lækage, når der er fjernet alle isoleringer.

Jeg tænker så, det kun kan være slanger der er utætte, da jordslangekredsen vel er separat fra resten af anlægget.

Har foreslået, at slå halv skade med forsikringen om en tætning af rør med Multiseal.

Forsikringen siger, det er ikke et ukendt fænomen at et jordvarmeanlæg kan have tryktab.
Ud fra det foreliggende i sagen er der ikke noget der indikere at der skulle være en lækage på jordvarmeslangerne siger de. Da der er tale om et forholdsvis nyt anlæg, dermed er det heller ikke særligt sandsynligt at der skulle være indtruffet et brud / lækage på jordvarmeslangerne.

Nogen der har nogle ideer til hvad jeg skal gøre nu?

PFT Sune
 
skov
Det første du skal gøre er at læse og sætte dig grundigt ind i Jordvarmebekendtgørelsen!

I dit indlæg skriver du klart og tydeligt at du f.eks. ikke overholder Kapitel 5, § 14, vedr. tryk.
Hvad med f.eks. Kapitel 3 og 5 har du heller ikke overholdt dem?

Det hænger ikke sammen med at du har fået trykprøvet jordvarmekredsen til 3 bar, og senere vil forsøge at tætne med Multiseal.

I min optik tyder det på noget selvgjort fusk.

mvh
Skov
 
lars-jacobsen
@skov lidt hårde ord at smide i hovedet på spørger.
Han skriver jo der er nogen der har installeret det for ham, hvilket vel indikere der ikke er tale om “fusk”.
Og uanset hvad der måtte stå i bekendtgørelsen om tryk og tæthed, så har spørger jo et problem. Det er ikke nødvendigvis direkte i brineslangekredsen, hvilket trykprøvningen vel indikere. Men ideelt set så bør den foregår over længere tid end bare “et par timer”. Minimum 24 i min optik. At den så sker ved det dobbelte af normal driftstryk, burde bare vise utæthederne hurtigere, hvis de er der.
Alt efter hvilken ekspansionsbeholder der er anvendt kan det også være den det er gal med. Er det “blikspanden” med gummimembranen, kan tryktabet være opstået her, og har således ikke noget med utætheder i selve slangerne at gøre.
I øvrig så vil der også opstå naturlige udsving i trykket hen over året pga temperatur variationen. Men at falde helt til 0 indikerer jo der må være en reel utæthed et eller andet sted.
Og så er vi tilbage til selve spørgsmålet: what to do now ?
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på:
Strammelse.stokerlog.dk
 
hamselv
Nu (jeg været med i en del år. Først og fremmest kender man ikke til slanger der pludseligt bliver utætte. Altså, en korrekt nedlagt slange bliver ikke pludseligt utæt. Ekstremt tit har vi set at dårlig udført fyldning har afstedkommet den her slags problemer. Altså der anvendes så dårlige fyldeanlæg at luft (og skidt) ikke kommer ud. Næste store synder er regulært uegnede ekspansionsbeholdere (mange kan ikke tåle spritvand og almindeligvis er der ikke specielt lang levetid på disse). De mest sete fejl er dårlige samlinger på rør mellem VP og slanger. En også kendt montørfejl er man trykprøver med en standard-spand beregnet for mange BAR, dvs du kan ikke se trykfaldet hvis det er meget lavt. Derfor anvender vi 4 BAR manometre på vores trykspande til jordvarme, for at have noget opløsning vi kan se. Vi ham der har nedlagt slangen har samlet slangen, er det også en af hovedsynderne. Specielt hvis der er anvendt messing fittings eller lignende. Er slangen til den korte side, kan disse simpelthen sprænge, Og bevares vi har skam oplevet masse af tab, men altid jordbor, gravning, skydning med mulvarpe og den slags. Aldrig en slange der pludselig er blevet utæt.

Jeg ville starte med at skylle for at udelukke luft. Dernæst interessere mig for ekspansion, sikkerhedsarmatur, brønd og rørsystem - i nævnte rækkefølge. Det er der fejl plejer at være. Er slangerne nedgravet (og entreprenøren har haft lappegrejet fremme fordi han har dummet sig og glemt at sige det, kan det være slangen. Men det er ikke noget kendt problem).
 
skov
@Lars-Jacobsen: I min optik er direkte FUSK at lave jordvarmeanlæg, uden lavtryksalarm mv., uanset hvem det har lavet det. Anlægget må ikke kunne kører under 150KPa absolut tryk, svarende til 0,5 bars overtryk.
Jordvarmebekendtgørelsen, Kapitel 6, egenkontrol, §22 Ejeren og brugeren af jordvarmeanlægget skal sikre, at anlægget er i en sådan vedligeholdelsesstand, at der ikke er en åbenbar, nærliggende risiko for, at der kan ske forurening af grundvand, jord og
undergrund, herunder må der ikke være væsentlige synlige tæringer af rørsystemet.
Hvis i så fald Brine kredsen alligevel er utæt kan Sune få fandens til problem med f.eks. Kommunen.
Derfor mine klare ord, til Sune, vågn op, inden det går gruligt galt!

@Sune: Har du f.eks. dine tilladelser i orden med Kommunen?
Er det trykprøvet korrekt, fra starten, med attest til Kommunen?
Du skulle prøve at lægge foto op, så godt som muligt, af din Brine kreds mellem dine omtalte ventiler og hen til varmepumpen.
mvh
Skov
 
lars-jacobsen
Vi er helt enige om det kan gå gruelig galt, men uanset paragraffer og hvad vi syntes om et anlæg skal kunne køre eller ej ved et givent tryk, give alarm mm. så hjælper det fortsat ikke spørger med konkrete svar på det oprindelige spørgsmål. Om tilladelser nu er i orden og andre yderligere mistænkeliggørelser giver heller ikke svar.
OK det kan være fusk det hele, uden tilladelse, lavet med/af en skovl, samlet med cykelslange osv osv. men der bliver dog skrevet at der bliver udført service, så helt galt kan det vel ikke være.
Nå, men der kom dog lidt konkrete forslag fra Hamselv på hvad spørger skal/kan/bør gøre for at løse problemet.
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på:
Strammelse.stokerlog.dk
 
Suneolsen
Hej alle

Tak for tilbagemeldinger, meget brugbart. Tak også for jeres bekymringer forhold til love og regler.
Sagen er ikke jeg skal lave noget ulovligt, Sagen er de tre firmaer der har været på banen (oprinde installatør, ham installatør har henvist for fejlsøgning pga travlhed og ham som forsikringen har på sagen), ikke rigtigt løser problemet. Tryktab.
Der er styr på papirer til kommunen og service i forhold til, have jeg har fået af vejledning fra installatør og kommunen, men der er ikke styr på der forsvinder tryk.
Min frygt er netop det løber ud i naturen, men alle har til nu afvist det, dog uden at vise mig hvordan det så kan forsvinde.
I forhold til regler for multiseal, var det forsikringens mand der bragte den løsning på banen.
Jeg har kun fysik på gymnasie niveau. Så alt med det anlæg bestiller jeg folk til og får papir på, men nu er jeg træt af det kører i ring.
Derfor rækker jeg ud efter ideer jeg kan fodre installatøren med på mandag, når der skal foretages service, for de tre jeg tænkte var eksperter, giver mig ingen.
Jeg har to billeder af anlægget, men noget siger mig, jeg skal nok ha’ fundet en 4. fagmand, som kan fikse det en gang for alle. Installatøren er sød, men ikke særlig pro aktiv. (jeg er klar over at isolering ligner lort og skal laves, det var senneste besøg, der ikke havde evner til mer' efter han havde kigger på rørførringen)
Når man så har misset tre gange, så kan jeg nok godt have brug for en anbefaling til nogen der med større sandsynlighed kan løse det end de tre foregående.
Det kan igen her nok få lov til at reklamere med, men spørge må man vel godt…Anlægget står i Værløse

Mvh. Sune
 
Suneolsen

Suneolsen skrev:

Hej alle

Tak for tilbagemeldinger, meget brugbart. Tak også for jeres bekymringer forhold til love og regler.
Sagen er ikke jeg skal lave noget ulovligt, Sagen er de tre firmaer der har været på banen (oprinde installatør, ham installatør har henvist for fejlsøgning pga travlhed og ham som forsikringen har på sagen), ikke rigtigt løser problemet. Tryktab.
Der er styr på papirer til kommunen og service i forhold til, have jeg har fået af vejledning fra installatør og kommunen, men der er ikke styr på der forsvinder tryk.
Min frygt er netop det løber ud i naturen, men alle har til nu afvist det, dog uden at vise mig hvordan det så kan forsvinde.
I forhold til regler for multiseal, var det forsikringens mand der bragte den løsning på banen.
Jeg har kun fysik på gymnasie niveau. Så alt med det anlæg bestiller jeg folk til og får papir på, men nu er jeg træt af det kører i ring.
Derfor rækker jeg ud efter ideer jeg kan fodre installatøren med på mandag, når der skal foretages service, for de tre jeg tænkte var eksperter, giver mig ingen.
Jeg har to billeder af anlægget, men noget siger mig, jeg skal nok ha’ fundet en 4. fagmand, som kan fikse det en gang for alle. Installatøren er sød, men ikke særlig pro aktiv. (jeg er klar over at isolering ligner lort og skal laves, det var senneste besøg, der ikke havde evner til mer' efter han havde kigger på rørførringen)
Når man så har misset tre gange, så kan jeg nok godt have brug for en anbefaling til nogen der med større sandsynlighed kan løse det end de tre foregående.
Det kan igen her nok få lov til at reklamere med, men spørge må man vel godt…Anlægget står i Værløse

Mvh. Sune
Suneolsen tilknyttede følgende billede:billeder:
67eb47af-1d3b-4794-acd5-9455bad501b8.jpeg e012bcfc-b7f5-4bb5-b1a6-705a462f6feb.jpeg
 
hamselv
Du bor for langt væk til det er fornuftig vi kommer forbi. Kan se der er anvendt metalekspansion. Lige netop den type der, sidder også på Nilan. Og dem skifter vi temmelig mange af. Vi har aldrig hørt om du har samlebrønd? Det er en mulig synder. Hvis slangen er gravet ned, er det ejheller sjældent at entreprenøren har "glemt" at fortælle dig om en samling. Pløjedrengene anvender altid at tryksætte slangen, så de opdager altid hvis noget er gået galt.

Find hellere hvor det er galt.

At hælde noget hokus pokus i rørene lyder ikke klogt. Hvor sætter det sig udover i hullet? Veksleren f.eks.?

PS har oplevet et anlæg hvor vi ledte efter en lille bitte utæthed i årevis. Til sidst åbenbarede den sig. En revnet fitting der var grundigt isoleret inde i maskinen.

PSPS Er den ikke skyllet ordenligt - dvs er brinen bare hældt på, kan det genere dig i årevis.
 
Suneolsen
Hej

Tak. Glemte at svare, der er ingen brønd. Var her det meste af tiden da det blev gravet i, og så ud til at gå ganske fornuftigt uden de skulle lappe, men de kan jo ha snydt.
Synes ikke tabet var så stort i starten , så jeg leder vider. Nu har jeg noget at arbejde med, når der er service i næste uge.
Tak for hjælpen.
Mvh. Sune
 
skov
Har du nogen ide om hvor meget Brine der er fyldt på ved tidligere Servicebesøg?
Hvis ikke kunne du på mandag få målt hvor meget der fyldes på.
Fordi hvor meget utæthed jagter du?
Et tænkt eksempel, 1L= 1000 cm3, på f.eks. 365 dage giver det 2,74 cm3/dg.
Jo lavere utæthed jo svære er det at finde den.

Har du kondens på Brine systemet, pga. evt. dårlig isolering, kondens kan forveksles med utæthed?

Hvad bliver det fyldt på af Brine?
Rent vand, rent sprit eller blanding?
Hvad med sprit % er den evt. faldet væsentlig over tid, det skal fremgå af servicebesøgene?
Under meget uheldige omstændigheder kan anlægget være tæt for vand men ikke for sprit.

Har du eller andre prøvet at slå på ekspansionsbeholderen?
En "høj skarp" lyd = Ok beholder
En mere " lav bass agtig" lyd = Utæt beholder. Hvis ikke andre kan forklare det bedre.

Hvordan ligger jordvarmeslangerne, i højdeforskel, forhold til varmepumpen?
Hvis f.eks. de ligger, givet sted, 1-2 meter højere end varmepumpen, er det vanskeligt at få al luften ud, i så fald kan det kun ske med "Hamselv Metoden" = stor kraftig ekstern pumpe.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 2

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,162
Nyeste bruger: Ebbe Sonne
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2020 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2021 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

16,372,526 Unikke besøg
XHTML CSS