HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Problem med periodisk forøgelse
HEBJ
Jeg har en luft/vand MetroAir L8Split (SHK200S + F2040-8) og er forbundet via myupway.com.
Den er idriftsat for ca 6 mdr siden og kører overordnet ok.

Men i de sidste 3 uger er der kommet alarm #181 (Problem med periodisk forøgelse) i forbindelse med afrimning.
Alarm 181 har beskrivelsen: På 5 timer kunne den ønskede temperatur ikke opnås med periodisk forøgelse af det varme vand.

Fejlen kommer typisk mellem 3-5 min efter at afrimningen er startet.

Jeg vil gerne vide, hvad det er for en temperatur, der ikke kan opnås på 5 timer?
- og evt. hvorledes fejlen kan afhjælpes?

Når jeg ser på datahistorikken fra myupway
- er varmvands (øverst) temperaturen ok, dvs i området 42 - 48°
- er radiator fremløbstemperaturen ok, dvs i området 30 - 50°
- hver 14. dag opvarmes brugsvandet til ca. 52°
- der afrimes typisk 3 gange om dagen

Softwareversion er 9303R3.
 
kkrede
Der kan jo være en føler fejl på anlægget.
Nu kender jeg kun til f2120 udedelen og der var mange problemer med afrimning indtil opdateringen i efteråret.
Hvis du kører på nyeste software på både ude og inde del så må du have fat i montøren.
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
 
HEBJ
Jeg har læst rigtig mange af de indlæg, der er på denne hjemmeside, og må konkludere at mange installatører er gode til at sætte en VP i gang nøjagtig efter firmaets anvisninger. Når det kommer til finjustering og fejlfinding, er det vist en anden sag.

Jeg har forespurgt Metroterm (Nibe) om alarm 181, men de vil kun udlevere informationer til installatører!
Mht software er sidste nye skrig 9350R6. Når jeg kigger på Changelog via myupway mangler beskrivelserne for de sidste adskillige opdateringer.
En uge efter opstarten gik min pumpe i stykker. Ifm reparation af denne, spurgte jeg Metrotherm, om jeg skulle opdatere til nyeste software og fik den besked, at det måtte jeg endelig ikke gøre, da softwaret ikke var gennemprøvet på L8splitten. Jeg føler mig lidt i et vacum.

Så derfor vil jeg gerne fokusere på, hvad det er for en føler, der ikke kan opnå den ønskede temperatur på 5 timer (når nu systemet ser ud til at fungere).
 
Storogblaa

kkrede skrev:

Nu kender jeg kun til f2120 udedelen og der var mange problemer med afrimning indtil opdateringen i efteråret.

Hvis det er i orden, bryder jeg lige ind i denne tråd med et spørgsmål. Hvad gik de her problemer der blev fikset ud på? Jeg har ikke tilsluttet styringen til min F2120 til noget, så jeg kører jo nok på det her forældede software. Jeg mindes at jeg ledte efter en almindelig port til netkabel men kun fandt porten til det der vist hedder et type B usb-stik, og så gav jeg op og tænkte, at nå ja, jeg gik nok også kun glip af at kunne følge pumpen online. Men der er måske noget mere stabil kørsel at hente?
 
kkrede
Det er din indedel der skal kobles på nettet og der plejer at hænge et netkabel bagpå.

https://www.nibeuplink.com/Software

Når de ligger software tilgængelig til forbrugeren, så må det jo være fordi det er testet igennem ellers giver det jo ikke mening.
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
 
Storogblaa
Det er sådan en fætter her, jeg har hængende, og som jeg tænker på, når jeg nævner styringen:
rorfokus.dk/wp-content/uploads/2019/06/6251006_large.jpg
(Desværre det bedste billede jeg kunne finde). Den eneste tilslutning jeg kan finde er en usb-port skjult bag den der SMO 20-kapsel nederst. Skulle der være gemt et netkabel også? Jeg må rumstere noget mere med den.

Tak for tilbagemeldingen Smile
 
HEBJ
På min SHK200S sidder net-stikket inde under operationspanelet. Dvs man skal have forpladen af for at sætte en ethernetledning på. Panelet ligner iøvrigt mit til forveksling.

En hel anden ting er, at jeg vil anbefale, at du fremover ikke ødelægger en tråd ved at snakke om noget helt andet. Du kan da bare oprette en ny!
Gad vide om jeg nu får svar på mit eget spørgsmål.
 
kkrede
Er din elpatron slået fra ?
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
 
HEBJ
Ja, jeg slog elpatronen fra den 14/12.
Den 21/11 blev jeg færdig med gulvvarmen i et kælderrum. Den er slået permanent til. Der er desuden en radiator på toilettet på 1. sal som også permanent er åben.
På Informationmeddelelsesloggen kan jeg se at den har kørt fejlfrit i perioden 23/11 til den 28/12.
Det er pussigt, at frakoblingen af elpatronen ligger midt i den fejlfri periode.
Efter den 28/12 er advarslen kommet hver gang ifm afrimning.
 
Storogblaa
Jeg beklager at have ledt tråden på afveje tidligere og håber, du alligevel finder en løsning.

Vi oplevede omkring d. 24./25. december et rigtig hurtigt fald i temperatur, som vores pumpe overhovedet ikke kunne følge med til, blandt andet fordi den relative luftfugtighed steg så hurtigt, at ventilatoren på udedelen var næsten totalt indkapslet i is. Vi havde været ude af huset til jul og kom hjem til en fremløbstemperatur næsten 20 grader mindre end det var meningen. Jeg kørte et afrimningsprogram på ventilatoren, men isen gik stadig ikke af, før jeg sådan nogenlunde nænsomt fik brækket det af lamellerne på udedelen.

Jeg tænker på, om I har haft nogle lignende forhold hos jer, og om noget i udedelen kan have taget skade. Et eller andet der skal hæve temperaturen ifm. afrimning men som ellers ikke bliver brugt. Hvis jeg altså forstår det korrekt, at du får en alarm ved afrimning, men du ikke derudover oplever problemer med driften.
- ikke at jeg dermed fatter, hvorfor en alarm kan komme ifm. afrimning og melde, at den ikke kan nå en ønsket temperatur på 5 timer. Det lyder jo ikke som noget, der har noget med afrimning at gøre.

Hvis det var mig, ville jeg kaste håndklædet i ringen og skaffe en montør.
 
kkrede
Hvis den har lavet varm vands forøgelse den 14 og går i fejl den 28, så kunne det jo passe med de 14 dage. Du kan jo slå den til igen og se om fejlen er væk. På uplink kan du også se hvor meget elpatron den har brugt til varmt vand og varme til huset.
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
 
HEBJ
I så fald ville jeg forvente, at der bare var en fejl hver 14. dag. Ok, det er da værd at prøve, at slå elpatronen til igen.
Grunden til ar jeg slog elpatronen fra var, at jeg blev irriteret over, at myupway ikke har nogen indikator for hvornår/hvormeget elpatronen er aktiv.
 
HEBJ
Ups, der var jeg vist lidt for hurtig. Sidste gang jeg havde 14 dages forøgelse var den 26/1, hvor vandet blev varmet op til 58°C uden problemer.
Det er lidt uklart for mig om elpatronen har været i gang i denne forbindelse. Når jeg læser beskrivelsen om tilskudsvarme, drejer det sig mest om komfort.
En anden mærkværdig ting er, at de sidste 3 afrimninger har været fejlfri - hvad er nu dét!
Egentlig hælder jeg p.t. mest til programmeringsfejl i systemet.
 
kkrede
Min bruger elpatron til at lave den forøgelse, for at det kan ske hurtigt så den ikke kommer bagefter med varme. Har du ikke en varmemængdemåler aktiveret ?
På min ligger den under menu 5.3 og hedder emk300/310 og i tilbehør 5.2.4 er flowmåler 1 aktiveret.
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 2

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,288
Nyeste bruger: luna26
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,180,681 Unikke besøg
XHTML CSS