HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Vedvarende trykfald, nyt anlæg første år
fraGtilA
Fik installeret en JV anlæg i august 2021. Brinekreds er en vertikal boring på 100m, samt 84m horisontal længde for at nå fra boring til bryggers. Ekspansionsbeholder er den gennemsigtige version med 3barg overtryksventil i toppen. Der er et 4barg manometer på fremløb fra VP.

Anlægget taber kontinuerligt tryk ved efterfyldning til f.eks. 2.0Barg, i løbet af et par dage falder det ned til 0,8Barg med brinepumpen i drift. Det kan også ses at spejlet i den gennemsigtige ekspansionsbeholder falder langsomt. Har vel efterfyldt ca. 15L samlet i denne fyringssæson. Brinekreds arbejder kontinuerligt med retur temp på 4-5C lavlast (3kW) og 1-2C ved VV produktion (10kW)

Det er mig efterhånden umuligt at gennemskue hvordan de her Rehau sonder / JV-slanger opfører sig, -> de strækker sig osv. når man trykprøver.

F.eks. til 8 bar og herefter sænker tryk til 6 bar, så stiger trykket til 6,2barg, men så falder det også langsomt igen igen.


E's egen trykprøvningsattest giver jeg ikke særligt meget for. Har blot fået at vide at det vil være helt normalt at trykket ville falde over året og skulle efterfyldes.

Er det normalt det første år? anlægget har været gennemskyllet med levnedsmiddel pumpe osv.
Renoveret hus på 110m2 fra 1964 efter BR2015 standarder, 110m2 med let gulvvarme, 7kWp solcelleanlæg med hybrid Inverter, moderne indsatspejs i stue.
 
hamselv
Utætheder i den størrelsesorden vil trykprøven fange! Ergo må man sige den ikke er udført eller ikke er udført korrekt. Altså lyver din installatør og/eller taler usandt, Installatøren har et problem, som han er nødt til at finde. Proceduren kan være at isolere tingene fra hinanden og trykprøve dem separat for at sikre sig hvor problemet ligger. Det er så vigtig at man ikke står med en trykspand beregnet for 50 Bar og tester med 6 Bar. Det får man absolut ikke noget godt ud af. Ikke at jeg tror det er problemet, men godt er det ikke når man lader sikkerhedsventilen sidde med lufttryk foran sig,
 
fraGtilA
Hej Hamselv,

Tak for dit svar. Skal du til Sjælland på et tidspunkt?

Der sidder et manometer med opløsning fra 0-4barg down-stream afspærringsventilen fra brinefremløb. Jeg har vedhæftet et billede fra før VP kom ind.

Jeg lod personligt JV stå i over 3 uger i stuen, fordi jeg netop ikke gad den diskussion om at det nok var maskinen, eller VVS'erns rør der fejlede noget. Så blev trykprøvet isoleret set. Boringen blev "gravet fri" og tryksat over natten. Start 10barg, næste morgen 7,5barg. Det er sådan nogle SDR17 med ekstra tykke vægge. Så en utæthed er i min forestilling kun realistisk i selve U'et i bunden (elektrosvejst ab fabrik). Men E mener det er normalt når man ikke trykprøver "stive rør" at trykket falder.

Der sidder en kugleventil på fremløb og fyldetræet på returen, så det er muligt at afspærre brinekreds og ekspansionsbeholder fra selve JV-enheden (som i øvrigt kun må trykprøves med 3,5barg)
fraGtilA tilknyttede følgende billede:billede:
20210626_174610.jpg

Renoveret hus på 110m2 fra 1964 efter BR2015 standarder, 110m2 med let gulvvarme, 7kWp solcelleanlæg med hybrid Inverter, moderne indsatspejs i stue.
 
skov
Hvem har lavet boringen, samt monteret og "tilstøbt" Rehau-sonden?
Er Rehau-sonden enkelt U eller dobbelt U?
Er der lavet svejsninger imellem vertikal- og horisontal rør, hvis ja, er de visuel tilgængelig via brønd?

Ved trykprøvning af min 132m Rehau-sonde var der ingen problemer med at trykket faldt over tid.

Fordi rørene er skyllet med den oplyste pumpe er det ikke sikkert at al luften er ude af rørene.
Hvad siger max tryk for rørene og er dette max tryk overholdt ved trykprøvningen?
Et dårligt grov skala manometer kan godt vise væsentligt forkert på trykspanden.

U'et i bunden, på Rahau-sonden, er nok det sidste sted, der bliver utæt.
 
skov
Mon ikke både dig og VVS'er har et problem.
Jeg går ud fra at der foreligger en Kommunal tilladelse til boringen.

Ud fra din beskrivelsen af trykprøvningen, hvordan har man kunne afleverer en valid Trykprøvningsattest til Kommunen?

Ud fra Lovens bokstav skal Kommunen straks informeres, når der konstateres en form for "utæthed" og du må faktisk ikke bruge anlægget før "utætheden" er konstateret og repareret korrekt, samt at der efterfølgende er lavet en Valid Trykprøvningsattest, som er sendt til Kommunen.
 
fraGtilA
Hej Skov,

- Det er et enkelt U. Hvor i landet bor i? Vi testede med 10barg.

- Jeg tror vidst ikke man må nævne navne herinde i forummet, og det ville nok ikke fremme nogen god dialog, som jeg efterhånden fornemmer bliver nødvendig i nærmeste fremtid.

Ift. test, så er det E's prøvelsesattest der er sendt til kommunen, som har godkendt anlægget. Der skal jo så laves en attest igen her inden for 1 år, som skal forevises kommunen. Det er jo oplagt at konfronterer E der. Det var boremandens VE-installatør der skyllede det igennem, tilsatte og tjekkede brine.

Nej, E har ikke lavet en inspektionsbrønd til samlingen mellem vertikal og horisontal (som jeg i øvrigt havde svært ved at forstå hvorfor skulle adskilles, men fik en fortælling om prisforskel på JV-slangerne, (jeg havde da gerne betalt ekstra for ikke at have den skide samling) - Jeg ved dette er imod bekendtgørelsen, men kunne ærligt talt ikke overskue at diskutere mere med manden på daværende tidspunkt. De havde sendt regning (de er dyre de boringer), og jeg mente ikke anlægget kunne afleveres da det var ulovligt (pga. trykfald), men så blev man truet med morrater og alverdens.

Tror i sidste ende at jeg jo "gerne ville tro" på at trykfald var normalt for SDR17 rør, og vi havde også brug for at komme videre i livet, i stedet for at have pumpen stående inde midt i stuen, med en 6mdr baby på armen.
Renoveret hus på 110m2 fra 1964 efter BR2015 standarder, 110m2 med let gulvvarme, 7kWp solcelleanlæg med hybrid Inverter, moderne indsatspejs i stue.
 
skov
Hej
Som svar på dit spørgsmål, Bor på Vestsjælland.
Det er fuldt lovligt at lave samling imellem vertikal- og horisontal slanger, det kræver i så fald at det bliver lavet efter givne standarder, jvf. Jordvarmebekendtgørelsen.

Mine samlinger er lavet med Elekrosvejsefittings. Tegning er sendt til Kommunen, med placering af boringen, samt hvordan slangerne er samlet. Bl.a. Batch-nr. fra/på alle fittings er ligeledes påført tegningen. Alle data for slangerne er påført tegningen.

Hvorfor er der trykprøvet med 10 bar?
Jordvarmebekendtgørelsen siger Drift tryk x 1,5

Under normale omstændigheder er der ikke krav om at anlægget skal trykprøves efter 1 år. Med mindre given Kommune har krævet noget andet.
Ligger din boring i særlige drikkevandsområde?
Min boring ligger i særlig drikkevandsområde.

Kopi fra Jordvarmebekendtgørelsen:
Egenkontrol
§ 21. Jordvarmeanlæggets ejer skal efter 1. driftsår lade anlægget efterse af en sagkyndig i jordvarmeanlæg. Eftersynet skal omfatte de i bilag 4 nævnte forhold. Kommunalbestyrelsen kan i sin afgørelse efter lovens § 19 fastsætte yderligere vilkår for eftersynet.
Stk. 2. Ejeren af anlægget skal i mindst 10 år opbevare resultatet af kontrollen og efter anmodning stille denne til rådighed for kommunalbestyrelsen.

Hvilken fabrikat varmepumpe har du?
 
fraGtilA
Men du oplever altså ikke noget trykfald på jeres brinekreds overhovedet? Mit her helt nede på 0.4barg når brinepumpen ikke kører. Dengang vi trykprøvede det havde vi kortsluttet brinekredsen, så det rigtigt kunne skylles igennem med fyldetræet (se evt. billede).

Nu har jeg slukket for pumpen i dag, så nu kan jeg lukke for frem og retur på Brinen og teste trykfaldet igen. Så må den lave varmt brugsvand på solcellestrøm og varmelegmet.

Det er en Daikin Altherma 3 Geo 0.9-10kW. Som er virkelig stille, og har kørt med faktisk COP på 4.3 hele sæsonen i belastning mellem 2-4kW. Der er ingen buffer, men meget gulvvarme uden shunt, så har faktisk aldrig været stoppet siden jeg tændte den i efteråret sidste år.
Renoveret hus på 110m2 fra 1964 efter BR2015 standarder, 110m2 med let gulvvarme, 7kWp solcelleanlæg med hybrid Inverter, moderne indsatspejs i stue.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 2

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,209
Nyeste bruger: Ballegaard
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2020 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2022 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

17,570,434 Unikke besøg
XHTML CSS