Hej.
Er der nogen ved hvilken funktion indeføleren har, bortset fra at vise temperaturen i stuen? I manualen står der at man kan ændre en værdi for med hvor stor andel føleren skal indgå. Men der står også at man derved kun fintuner varmekurven. Syntes det lyder lidt mystisk da man jo kan fintune varmekurven andetsteds i menuen. Jeg syntes min stuetemperatur svinger for meget. Vil det hjælpe at hæve andelsværdien for indeføleren?
/palle
IVT HT Plus C6. 110 meter bjergvarmeanlæg. 700 meter gulvvarme i nyt 207 kvm hus. Igangsat 20 sep 2007.
Når nu du siger at din temperatur i stuen svinger meget skal jeg lige høre hvad din koplingsdifference står på, Menu 1.4 i pumpen? Standard står denne til 5 grader. Jeg har stillet min til 2,5 grader. Ved godt de skriver at ved for lille koblingdiff. får man for korte driftstider. Men selv ved koblingsdiff. på 2,5 grader har jeg ikke driftstider som er under 1 time. Plus mit gulv svinger ikke mere end maks 2,5 grader i temperatur. Bliver det koldere i vejret vil pumpen jo bare køre 1 gang eller 2 til om natten for at hæve kurven lidt opad. Hvad er din varmekurve og finjustering indstillet til?? Menu 1,1 og 1,2.
Mvh
Allan
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
Ja, jeg kan din pointe. Som anlægget kører nu, er indstillingerne næsten standard.
1.1 = 1,8
1.2 = 0
1.4 = 5
1.10 = 21,3
1.11 = 5
Det giver følgende værdier for returtemperaturen:
Indstilt temperatur 21,1gr.
Starttemperatur = 18,6 gr.
Stoptemperatur = 23,6 gr. = diff 5gr.
Men når der så bliver sendt vand ind med fremløbstemp på ca 31 gr. vil den akkumulerede varme i gulvet jo stige og derved, når pumpen er stoppet hæve returløbet til ca. 25 til 27 gr. Derved bliver differencen højere i praksis da den jo først starter når den er faldet til 18,6 gr. . Ved at ændre de 5 grader til mindre ændres udsvingende til at være mindre. Dette skulle jo også give flere starter, men kortere køretid. Og så når min brinetemperatur heller ikke at falde så langt ned som nu til ca 1 grad. Tror jeg nok.
Men det kan være lidt svært at overskue sammenhængen med de forskellige kurver og indstillinger. Men det hjælper en del at jeg har husdatas system til overvågning.
Jeg vil nu prøve at ændre differencen til 3 grader og se hvad der sker.
mvh
palle
Redigeret af Flyrider d. 04-10-2008 19:20
IVT HT Plus C6. 110 meter bjergvarmeanlæg. 700 meter gulvvarme i nyt 207 kvm hus. Igangsat 20 sep 2007.
Jeg kan ikke helt følge med i dine tal, men måske er der noget du forveksler med hinanden. Tjek lige, at du forstår dette:
Varmepumpen regner ud, hvor varmt radiatorvandet skal være, for at holde fx 21 grader i huset. Jo koldere det er udenfor, jo højere temperatur laves der til radiatorvandet.
Varmekurven bestemmer, hvor varmt radiatorvandet skal være i forholde til udetemperaturen. Fx 10 grader udenfor = 30 til radiatorerne. Er dit hus dårligt isoleret, eller har du kun en lille radiator, skal der højere temperatur på radiatorvandet ved en given udetemperatur. Fx 10 gr. udenfor = 35 til radiatorerne.
På varmepumpen indstiller du varmekurven, så den passer til netop dit hus = lige meget hvilken udetemperatur det er udenfor, har du altid fx 21 grader indenfor. (Dette kaldes flydende kondensering). Herefter burde det ikke længere være nødvendigt at indstille noget som helst.
Sådan er det dog som regel ikke. Ofte ændrer indetemperaturen sig af andre grunde end udetemperaturen. En fest med 28 mennesker og 100 stearinlys, kan hæve temperaturen i hele huset, og så skal varmepumpen jo ikke køre.
Derfor har du indeføleren. Den fortæller hele tiden varmepumpen om temperaturen i huset. Passer den med varmekurven, sker der ingenting. Men hvis varmepumpen registrerer at der er masser af varme indenfor (af en eller anden grund), stopper den. Omvendt, bliver der koldere end 21 (utæt hus i storm fx), - selv om radiatorvandet har den rigtige temperatur, - så hæves varmekurven og varmepumpen laver ekstra varme til stuen.
Du kan stille på indføleren, hvor følsom den skal være. Hvor meget skal der til, før varmepumpen synes, det er tid at reagere? Du gider måske ikke have, at bare du snakker lidt med Jehovas Vidner i den åbne dør, begynder varmepumpen at køre ekstraordinært. Derfor kan du sige, at først når temperaturen er faldet (eller steget) så og så meget, skal der ske noget.
Det er ikke godt at have flere starter og mindre køretid. Det er fuldstændig som en bil: bedre økonomi ved at køre 30 km i ét hug end at køre 1 km, stoppe bilen og lade den afkøle, for så at starte den igen og køre den næste km.
Det gælder om at have lange kørsler og få starter. Men det skal balanceres. For det giver store udsving i temperaturen i dit hus. Derfor skal du forsøge med lange kørsler og drosle ned på dem, til du synes, du kan leve med udsvingene. Det giver bedste økonomi.
Tjek, at din indeføler ikke sidder for tæt på en radiator eller på en anden måde påvirkes for meget. Fx rammes direkte af sol i løbet af dagen. Eller sidder over et sted, hvor I tænder en varm lampe, eller der står stearinlys og så videre.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
Det begynder at dæmre
I øjeblikket har jeg 5 starter i døgnet hvoraf de 3 til 4 er varmt vand.
Elforbruget har siden 1 februar været 1443 kwh for pumpen alene. Så hvad det angår er der ikke noget at klage over. Og din gode forklaring tror jeg også jeg har fattet. Ved at kigge på Rego Dashboard i statlink har jeg jo kurven at kigge på og nu har jeg så hævet finjusteringskuven til 1,0 så den rammer den røde plet. Som jeg forstår det bør den vel, over en periode, ligge og bevæge sig lidt omkring kurven. Men tak for din gode forklaring. Rumgiverpåvirkningen har jeg nu sat til 5, så ser vi hvad der sker.
/palle
IVT HT Plus C6. 110 meter bjergvarmeanlæg. 700 meter gulvvarme i nyt 207 kvm hus. Igangsat 20 sep 2007.
Bad min smed give et tilbud på rumføler.
Fik tilbuddet, men samtidig besked om at Vølund ikke kan anbefale det da det vil give uøkonomisk drift på Fighter 1250.
Har andre samme erfaring ?
Vølund Fighter 1250, 600 m slange i sandjord, i brug 06-2008
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.