HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » JORDVARME » Jordvarme - princip
Jordvarme - princip

Det kan virke ufatteligt, at man kan grave 300 meter slange ned i havens kolde jord og selv i frostvejr lukke dejligt, varmt vand ud af hanen - men sådan fungerer anlægget:


Et jordvarmeanlæg kræver en have. Her graves en lang slange ned i knap en meters dybde. Hvor lang, slangen skal være, er afhængig af, hvor stort et hus, der skal varmes op. Et almindeligt parcelhus på omkring 150 kvm vil kræve en slange på cirka 300 meter. Overalt ligger slangen med minimum en meters mellemrum.

Slangen er fyldt med frostsikret vand, som løber i et lukket kredsløb. Slangen ledes ind i huset omkring en varmepumpe, som typisk står i køkkenet eller bryggerset og er på størrelse med et køleskab. Her løber slangen først gennem et lufttæt kammer med »kølevæske«. Vandet i slangen, der kommer ude fra jorden, er måske kun to-tre grader varmt, men fordi der er et forhøjet tryk i kammeret, er det nok til at opvarme kølemidlet så meget, at det begynder at fordampe. Under normalt tryk ville kølemidlet måske først fordampe ved 50 grader.
Når kølemidlet fordamper, bruger det varme. Det vil sige, at det »tager« varmen fra vandet i slangen. Når det frostsikre vand løber tilbage ud i haven, er det nu lidt koldere, end da det løb ind. Derude bliver det stille og roligt varmet op igen, så det til slut er lige så »varmt« som omgivelserne.
Tilbage i kammeret har vi så den fordampede kølevæske, der nu som en gasart fortsætter ind i en kompressor. Gassen fra det fordampede kølemiddel bliver her presset sammen under et meget højt tryk. Når noget bliver presset sammen, stiger temperaturen, og gassen bliver måske hen mod 100 grader varm.
Herefter ledes gassen videre ind i en kondensator, hvor den møder endnu en slange, som har forbindelse til for eksempel brugsvandet eller husets radiatorsystem. Vandet i slangen er ca. 40-60 grader varmt.
Når gassen rammer den relativt koldere slange fra brugsvandet eller radiatorerne, bliver gassen til væske på samme måde, som når varm ånde møder en kold rude. Når gassen kondenserer, afgiver den varme og varmer vandet i slangen op.
Nu er gassen blevet til kølemiddel igen og løber tilbage til udgangspunktet gennem et ventilsystem. Her sænkes trykket og helt i lighed med, at temperaturen stiger, når trykket bliver hævet, falder den tilsvarende, når trykket sænkes. Kølemidlet er nu koldt - måske nul grader - når det igen løber ind i det lufttætte kammer, hvor det møder jordslangen med det frostsikrede vand. Ringen er sluttet.
Varmepumpen kræver strøm for at kunne køre, men der er overskud i regnskabet. Hver gang, man putter en kilowatt-time i pumpen, får man det, der svarer til tre kilowatt-timer ud.

Skrevet af Finn d. marts 12 2006 5710 Visninger · Udskriv
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 4

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,288
Nyeste bruger: luna26
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,192,614 Unikke besøg
XHTML CSS